Har du hjerte for personcentreret omsorg for ældre - og kan du varetage pleje- og omsorgsopgaver på et højt niveau?
Så er vores hjem lige noget for dig. Som en del af Danske Diakonhjem, lægger vi vægt på hjemlighed og ordentlighed. Vi møder beboerne med respekt for deres livshistorie, ønsker og forudsætninger – og vi inviterer dem til at leve livet, også når de har brug for støtte. Du bliver en vigtig del af den oplevelse, både gennem din faglighed og gennem de små stjernestunder, der opstår i hverdagen.
Hvem er du?Vi søger en social- og sundhedsassistent med erfaring og har lyst til at arbejde inden for ældre- og demensområdet. Du er fagligt velfunderet, reflekterer over egen praksis og arbejder struktureret og sikkert inden for dit kompetenceområde.
Vi forventer blandt andet, at du:
- Kan tage ansvar for opgaveløsningen med udgangspunkt i beboerens behov og værdier.
- Er bevidst om dine kompetencer og vil bruge dine kollegaer som sparringspartnere.
- Er god til at sætte struktur både for dig selv og kollegaer og er medvirkende til at skabe en god hverdag med en god tone.
- Har flair for og kender vigtigheden af korrekt dokumentation. Vi anvender Cura.
- Er fleksibel, serviceminded og har lyst til at arbejde tværfagligt med resten af husets personale til gavn for vores beboere, pårørende og husets øvrige gæster.
- Kan skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrage til den gode stemning på hjemmet.
Du vil få en hverdag tæt på beboerne og være en del af de daglige pleje- og omsorgsopgaver. Dine opgaver er blandt andet:
- Pleje- og omsorgsopgaver.
- At understøtte en personcentreret tilgang.
- At skabe kontinuitet og sammenhæng i forhold til pleje og behandling af den enkelte beboer.
- At koordinere samarbejdet med beboer, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- Sammen med de øvrige medarbejdere er du optaget af at skabe en indholdsrig og imødekommende hverdag for hjemmets beboere, og du formår at få den sundhedsfaglige dokumentation og praksis til at gå hånd i hånd med medmenneskelig pleje og omsorg.
Du er støttende og vejlendende i forhold til hjemmets øvrige personale.
Vi søger dig, som:- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er fagligt stærk og har lyst til at udvikle dig
- Brænder for at skabe et godt hverdagsliv for ældre
- Er positiv, fleksibel og arbejder godt både selvstændigt og i teams
Vi tilbyder en enestående mulighed for dig, der vil være en del af et veldrevet plejehjem og gøre hjemmet til et godt sted at leve og en god arbejdsplads.
Plejehjemmet Kildehøj er en arbejdsplads, hvor vi møder mennesker med respekt, tillid og imødekommenhed, så alle føler sig velkomne på hjemmet.
Du får stor selvbestemmelse på egen arbejdsdag og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på hjemmet. Vi har fokus på faglighed og udvikling, og der vil være åbenhed og plads til idéer og initiativer, ligesom du får mulighed for at lære og udvikle dig som menneske og fagperson.
Plejehjemmet Kildehøj deltager i spændende forløb med sundhedsstyrelsens demensrejsehold i foråret 2026.
Hjemmet bærer præg af nærværende ledelse og en uformel omgangstone, hvor vi alle har ansvaret for den gode stemning. Vi deltager alle i måltidsfællesskabet og der er mulighed for at indgå i kostordning.
Vi har sundhedsforsikring og en aktiv personaleforening.
Om stillingenStillingsopslaget er kortvarrigt, da vi håber at kunne finde den rette person til at kunne starte 1. juli. Samtaler vil derfor blive afholdt torsdag d. 28. maj.
Men vi venter dog også gerne på den rette, hvis du først kan starte senere.
Stillingen er på ca. 30 timer, primært i aftenvagt, men har du ønske om blandede vagter, så finder vi ud af det.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Tiltrædelse: 1. juli 2026 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende leder Maja Alsing maja@diakon.dk eller telefon 23 82 57 96. Eller forstander Lene Black Sinkjær lbs@diakon.dk eller telefon 30 35 12 20
Søg via det grønne link herunderVi glæder os til at høre fra dig!
Om HJEMMETPlejehjemmet Kildehøj har 48 lejligheder, fordelt på 2 almindelige afdelinger med hver 18 beboere, samt en skærmet demensafdeling med 12 beboere. Du vil primært være tilknyttet en almindelig somatisk afdeling, men skal være indstillet på at vi hjælper hinanden over hele huset.
Plejehjemmet Kildehøj er en del af Danske Diakonhjem, og vi har en holdning til omsorg, som tager afsæt i, at det enkelte menneske er unikt og værdifuldt. Vi respekterer andres holdninger, meninger, værdier og levevis, og vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.
Læs mere om hjemmet og vores baggrund på vores hjemmeside https://www.plejehjemmet-kildehoj.dk/
og se mere fra hverdagen på hjemmet på vores Facebook-side: https://www.facebook.com/Plejehjem
Om Danske DiakonhjemDanske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.
Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.
Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.
Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Kildehøj, Bjørnkærvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/279920df-00d0-4079-8304-9c8a3856e936