Møltrup Optagelseshjem ønsker at opnormere i vores bo-afsnit
Brænder du for at give mennesker en chance for at tage livet op på ny? Har du en stærk mentaliseringsevne, og formår du at holde dit eget nervesystem i ro i en hverdag med komplekse problemstillinger? Så kan du blive en af hverdagens helte hos os.
OM OS
Møltrup Optagelseshjem, der ligger midt mellem Herning og Holstebro, er et hjem for 113 hjemløse mænd, der ønsker at leve i et alkohol- og stoffrit miljø. Det er et hjem, hvor mænd - der er kommet på livets skyggeside og som i kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv - kan finde hjælp til at tage livet op på ny. Møltrup ser sig selv som en del af folkekirkens diakonale arbejde.
Møltrup er et dannelsesrum, hvor vi arbejder målrettet for at mændene:
- oplever en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende arbejdsfællesskab, der eksisterer omkring gården og dens mange små virksomheder.
- oplever et fritidsliv med mange muligheder, som er meningsgivende sammen med nogen og om noget.
- har noget at håbe på og får modet til at handle.
- opnår større indsigt i eget liv og med egen myndighed kan indgå i det omgivne samfund.
VI SØGER
en pædagog/diakon (30-37 timer/uge) til pædagogisk arbejde sammen med teamets 3 andre kollegaer i bo-afsnittet og til at være med i Housing First - det udekørende team. Arbejdet tager sit daglige udgangspunkt i bo-afsnittet og omfatter opgaver som morgenvækning, tilsyn med syge, samtaler, bostøtte og ADL, rengøringsopgaver sammen med mændene, kontaktpersonsfunktion incl. målrettede samtaler og opfølgning, ligesom der vil indgå aften- og weekendvagt. Møltrup arbejder målrettet med integration af Housing First, og du vil blive en del af det hold, der kommer til at arbejde med metoden.
Det er en fordel, at du:
- har en pædagogisk uddannelse, og at du er i stand til at omsætte din faglige viden til almen praksis.
- er nysgerrig og rummelig i din tilgang til andre mennesker
- har et roligt kropssprog - også i forbindelse med grænsesøgende adfærd.
- er reflekterende over egen og kollegers praksis og kan give konstruktiv feedback
- bidrager til et godt kollegialt fællesskab – både socialt og fagligt
- har kendskab til både ’Motivational Interviewing’ og ’Housing First’-metoderne
PRAKTISKE DETALJER
Uddybende beskrivelse af stillingen kan fås ved henvendelse til forstander Henning Kristensen på henning@moltrup.dk eller tlf. 9713 1800.
Vi håndterer og opbevarer ansøgninger iht. persondataforordningen og destruerer dem efter tre mdr. fra ansøgningsdato. Hvis du ønsker, at vi skal gemme ansøgningen til evt. senere jobmatch, bedes du tydeligt anføre tilladelse til, at Møltrup opbevarer ansøgningen sikkert i op til et år.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MØLTRUP OPTAGELSESHJEM, Møltrupvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6151803