Aktivitetshuset i Vildbjerg søger 1 medarbejder med socialfaglig eller anden relevant baggrund 30-32 timer ugentligt
Aktivitetshuset som er en del af Læringstilbuddene er et aktivitets- og beskæftigelsestilbud §104, §103 til voksne med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. Der er indskrevet ca. 30 borgere, fordelt næsten ligeligt imellem aktivitet/samvær og beskyttet beskæftigelse.
Organisationen består af yderligere 2 enheder: ”Tre Birke” og ”Birkelund”.
Der er samlet tilknyttet ca. 170 voksne borgere med vidt forskellige udviklingshandicap.
Vi har omdefineret vores kerneopgave, hvor vores fokus i langt større grad bliver at udvikle borgerne, så deres muligheder for at få en form for job, så tæt som muligt på det ordinære arbejdsmarked højnes. Alle skal opleve der er brug for dem, og deres personlige bidrag er værdifuldt, og til nytte i fællesskabet uanset funktionsniveau.
En arbejdsdag på Aktivitetshuset vil være fyldt med en bred vifte af opgaver/aktiviteter, der bidrager til at gøre hver dag alsidig og interessant for den enkelte borger.
I hverdagen har vi blik for at støtte og guide den enkelte borger til selvstændighed i daglige praktiske opgaver og aktiviteter. Vi arbejder målrettet med struktur fx gennem støttesystemer, boardmakers og andre visuelle pædagogiske redskaber.
Jobbet
Aktivitetshuset er en mindre enhed, hvor man hjælper hinanden på tværs i huset. Stillingen vil primær være tilknyttet beskæftigelsesdelen, hvor vi løser forskellige montage/pakke opgaver for en række private virksomheder.
På sigt vil vi gerne have flere samarbejdspartner/arbejdsopgave, der kan matche flere borgeres kompetencer. Læringstilbuddene henter og bringer de borgere, som ikke selv kan transportere sig. Kørsel er således en del af jobbet.
Vi forventer, at du
- er uddannet pædagog, ergoterapeut, eller SOSU og gerne erfaring med beskyttet beskæftigelse
- har et godt overblik, og kan være med til at skabe ro i hverdagen
- er fleksibel, initiativrig, men også evner at følge dine ideer til dørs
- har et positivt fokus på kerneopgaven, og er reflekterende over egne og andres praksis
- tager borgerne med på råd, bakker deres initiativer op, samt lytter til den enkeltes håb, ønsker og drømme
- er fleksibel, trives med forandringer og kan nytænke den daglige praksis
- kan navigere i mangeartede og komplekse opgaver
- er tålmodig og vedholdende
- har gode samarbejdsevner med tydelig vilje til at finde løsninger
- er robust, rodfæstet under pres og god til at prioritere din tid
- har kørekort.
Vi tilbyder
- udvikling af såvel borgere som personale
- faglig kompetente og engagerede kollegaer
- relevant oplæring og efteruddannelse der matcher kerneopgaven
- målrettet indsats for et godt arbejdsmiljø
- en organisation, hvor åbenhed, gensidig respekt og ansvarlighed er nøgleordet
- anerkendende og tydelig ledelse
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Læs mere om os og Herning Kommune på Herning Kommunes hjemmeside Herning Kommunes hjemmeside
Arbejdstiden vil primært forekomme mandag til fredag i tidsrummet 8-17. Ønskes der ansættelse på 37 timer, er det muligt at få suppleret de 30 - 32 timer på Læringstilbuddene eller andre steder i Handicap og Psykiatri, som udgangspunkt hver 3. weekend.
Løn og ansættelsesvilkår aftales med udgangspunkt i gældende overenskomst.
Kontakt gerne centerleder, Hanne Munk på telefon 21 48 80 64 for yderligere oplysninger.
I forbindelsen med ansættelse, vil der blive indhentet referencer og straffeattest.
Ansøgningsfrist fredag den 17. juni 2026 kl. 08.00.
Samtaler afholdes mandag den 22. juni 2026.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Herning Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aktivitetshuset Vildbjerg, Lysgårdvej, 7480 Vildbjerg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b3bf418e-b5ad-4f8e-a2e0-5fd5936a51f7